Behov for en driftssikker løsning og mere indsigt
Keatech, der udvikler software til GPS-tracking og flådestyring, stod med en række udfordringer, da de manglede et driftssikkert system til at administrere deres abonnementer. Deres tidligere samarbejdspartner leverede ikke pålidelige integrationer, hvilket førte til ineffektive arbejdsgange og mange manuelle processer. Udfordringerne gjorde det svært at få et klart overblik over forretningen og begrænsede deres muligheder for at skalere.
Martin O. Mikaelsen, CEO hos Keatech
Vi havde svært ved at skabe et pålideligt overblik over vores abonnementsforretning, og de manuelle processer gjorde det næsten umuligt at skalere effektivt,
fortæller Martin O. Mikaelsen, CEO hos Keatech. For at løse disse udfordringer begyndte Keatech at lede efter en løsning, der kunne strømline deres arbejdsgange og give bedre indsigt. Valget faldt på Fenerum.
Hurtig og effektiv implementering
Keatech havde brug for hurtigt at komme i gang med fakturering og rapportering gennem Fenerum. Onboarding-processen og implementeringen var både enkel og effektiv. Overgangen blev gennemført hurtigt med minimal påvirkning af den daglige drift. Migreringen af data fra tidligere systemer forløb gnidningsfrit, og Fenerums supportteam var klar til at hjælpe med eventuelle udfordringer.
Onboarding og migrering til Fenerum var enkel, og vi var hurtigt i gang med at se resultater,
Fra fire systemer til en samlet abonnementsløsning
Med Fenerum som en central del af deres økonomiske setup har Keatech nu samlet deres abonnementsstyring, økonomiske processer og rapportering i et system. Tidligere jonglerede de mellem fire forskellige systemer for at håndtere alt fra fakturering til debitorstyring.
Fenerum registrerer automatisk indbetalinger, bogfører direkte i e-conomic og håndterer debitorer. Vi hopper ikke længere rundt i fire systemer, men klarer det hele gennem Fenerum.
Denne centralisering har givet Keatech markante forbedringer i effektivitet og indsigt. Automatiseringen af processer som registrering af betalinger og periodisering har frigivet tid og ressourcer. Samtidig har Fenerum givet Keatech nem adgang til nøgletal som churn, net MRR og ARR, hvilket styrker deres beslutningsgrundlag.
Fenerum har givet os et samlet overblik over vores abonnementsforretning. Registrering af indbetalinger og periodisering sker automatisk, og vi har altid nem adgang til nøgletal som churn, net MRR og ARR.
"Vi kan ikke forestille os en hverdag uden Fenerum"
For Keatech er Fenerum blevet en uundværlig del af deres økonomiafdeling. Løsningen er ikke bare en effektivisering af administrative processer, men en strategisk investering, der styrker Keatechs vækstmuligheder.
Fenerum er mindst lige så vigtigt et værktøj for vores økonomiafdeling, som HubSpot er for vores sælgere. Vi kunne ikke forestille os en hverdag uden Fenerum :)
Om Keatech
Keatech er en førende teknologivirksomhed inden for GPS-tracking og flådestyring. Virksomheden har siden 2017 hjulpet virksomheder med at optimere driften af deres flåde af biler, maskiner og andet udstyr. Med mere end 20 års erfaring i branchen er Keatech specialister i at sikre, at din flåde altid kører optimalt.
Læs mere på: www.keatech.com